I tirsdags, var jeg igen på udflugt med mit gastronomihold. Denne gang gik turen til Friland, som er et økologisk område. Vores køkkenleder bor derude og havde sagt ja til at vise os rundt. Jeg vidste ikke helt hvad det var, havde regnet med at det måske var et enkelt lille hus bygget af halm, men jeg skal love for at jeg kom på andre tanker.
Friland er et område, der er skabt af nogle personer der er træt af den materialistiske verden vi lever i dag. De kunne ikke se hvorfor det er så vigtigt at have et kæmpe hus, når man egentligt ikke havde tid til at rengøre det, og jo større hus, jo mere rengøring og derved mindre tid med familien. Så de satte sig for at skabe et område hvor folk kunne komme ud og bygge sig et hus, der passede til deres behov og så ville de også gerne skabe nogle huse, der både var økologiske og økonomiske. I Friland har man mulighed for at købe sin egen grund og derpå bygge sit hus. Man kan selv vælge hvor stort, og af hvad huset skal bygges, bare det stadig er rimeligt økologisk.
Vi snakkede med en pige der hed Trine, hun var i gang med at bygge sig et halmhus derude. Hvis man bygger et hus på 10 m2 eller under (udvendigt areal) så behøver man ikke søge byggetilladelse, så kan man bare bygge. Så det gjorde Trine. Problemet er bare at når man skal isolere huset med halm, skal væggene være ret tykke for at isolere ordentligt. Faktisk en meter tykke, så hendes areal indvendigt endte med at blive 5 m2. Forestil dig at bo i et hus der er 5 m2 meter. Så skal man vist ikke klage over at dele et værelse på 18 m2…
Vores køkkenleder, Lone og hendes mand, var i gang med at bygge et hus derude. De var i gang med at bygge et drivhus på 300 m2 og inden i det ville byggede de så deres rigtige hus. På den måde sparede de en masse penge på varme, og de behøvede ikke isolere deres hus så grundigt som de andre. Kan godt se ideen i det, men er nu glad for at det ikke er mig der skal bo i et drivhus ;)
DR har lavet en masse programmer derude fra, og har faktisk selv bygget et halmhus derude som de sender fra engang i mellem, så hvis I vil vide mere om det kan i gå ind på http://www.dr.dk/DR2/Friland/
Jeg syntes det var sjovt at komme ud at se. Må indrømme at jeg er ret imponerede over folks mod, lyst og tålmodighed. Jeg ved ikke lige om jeg kunne bo sådan et sted… Husene er der ikke noget galt i, kunne sagtens bo i et halmhus, eller et hus der var isoleret med muslingeskaller. Men området var lidt rodet og så er de heller ikke tilsluttet et rensningsanlæg, men har deres egne i baghaven. Men ideen kan jeg godt lide…
Tirsdag aften havde vi igen stille aften i baren. Og som sædvanlig stod jeg i baren. Denne gang fik jeg taget nogle billeder, så her kan i se lidt af hvad jeg laver tirsdag aften.
Onsdag, gik stille og roligt, med undervisning. Vi har fri næsten hver onsdag eftermiddag, så vi kan få ordnet de små ting man nu skal, vaske tøj, gå til frisør, tandlæge eller hvad man nu skal. Sofie, Mona og jeg fik den gode ide at tage til Århus og shoppe lidt. Det var super hyggeligt, og vi sluttede af med at spise på Mackies inden vi tog bussen hjem til Kalø.
fredag den 21. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar