tirsdag den 30. oktober 2007

Afsked, elevforening og en masse andet

Så gik der endnu en uge på Kalø... Ej tiden flyver altså hurtigt...

I tirsdags, efter frokost, blev alle vi højskole elever samlet i Laden, og så fik vi fortalt at Rodolf og Victor - 2 elever på skolen - var ved at pakke deres ting, for de var blevet bedt om at forlade skolen. Vi fik ikke at vide hvorfor, men rygterne løber jo. Ved dog ikke helt hvad jeg skal tro, men vælger at tro, at skolen har fået fat i den sande historie og har truffet den rigtige bestluning. Men jeg savner dem dog...

Tirsdag havde vi også bar-møde. Alle elever var kommet, men vi manglede vores leder. Ved ikke helt hvorfor, måske for at fordrive ventetiden, men i hvert fald begyndte Sofie og jeg at synge Mester Jakob. Pludselig kiggede alle på os og udbrød "den kender jeg"... efter en 10 minutters tid, havde vi fået den synget på mange forskellige sprog. Vi er nu blevet enige om herude at det må være den mest internationle sang, for indtil videre har vi ikke fundet nogen sprog den ikke findes på.

Tirsdag, var åbenbart en travl dag ;) vi havde også live musik i baren. En mexicaner, der kom for at spille noget latin amerikansk musik... Jeg følte mig helt inspireret, da det jo passer godt sammen med mit projekt om latin amerikansk musik...

Onsdag havde vi besøg af Lotte Hansen som er spin doktor og politisk rådgiver for Ny Alliance. Hun var her for at fortælle lidt om livet bag politikkeren. Det var helt vildt spændende at høre om. Og hun har godt nok masser af humor...

Torsdag var der igen afslapning rundt omkring på skolen. Fredag var der fest i baren, som der plejer at være...

Jeg har meldt mig som elevrepænsentant for noget der hedder Kalø elevforening. Det er en forening der forsøger at holde kontakten til gamle elever, ved at arrangere gammel-elev-fester. Jeg skulle så med til deres bestyrrelsesmøde lørdag. Jeg troede det var en forening af nogenlunde ungemennesker, men nej nej... den yngste var 23, derefter midt i 30érne og derefter i 40érne... men det var nu sjovt alligevel. Og tror de var glade for at få lidt ungt kød med i foreningen...

Lørdag aften havde jeg smidt min mor ud af huset på Ormslevvej og så havde jeg slæbt nogle stykker fra højskolen med hjem, så det kunne se et rigtigt dansk hjem og opleve dansk byliv, når det er bedst. Det var også rigtig sjovt og fik også flere invitationer til at se deres hjem hvis jeg nu engang lige skulle "komme forbi" Japan, Ungarn og Kina...

Billeder af Lotte Hansen

Lotte Hansen i fuld udfoldelse
Udsigten fra Octavio og Peters værelse...
(forsøger at tage et billede igen en dag med solskin)


tirsdag den 23. oktober 2007

Weekend og stress

Var i Århus i weekenden, til 2 x fødselsdagsfest. Det var rigtig sjovt, men godt nok også lidt hårdt... Kom tilbage til skolen i søndags kl. 22 og egentligt burde jeg være gået direkte i seng - men er jo lidt bagefter i spansk, eftersom Flemming har været her i 2 måneder - så skal lige have indhentet 11 kapitler, så gik igang med at læse lidt.

Igår så vi lige for engangs skyld film, her på skolen. Vi ser rigtig tit film, for de fleste kan følge med, når sproget er engelsk og underteksterne er danske og så er det jo også bare sjovere at se film. Igår så vi om Jack Johnson - den første sorte bokser. Det var rigtig spændende og også lidt specielt at se med en flok udlændinge - filmen handlede meget om alt det racisme Jack Johnson måtte gå igennem og overraskende nok var der faktisk mange der kunne nikke genkendende til hans oplevelser - det gav mig rigtig meget stof til eftertanke...

Lige pt har jeg valgfag - My Space - det har jeg forklaret om tidligere. Vores opgave idag, er at skrive et blogindlæg og så kan jeg jo passende lige få opdateret min blog.

I eftermiddag skal jeg have spansk for første gang. Glæder mig helt vildt, er lidt spændt på om jeg kan følge med. Ulla (min spansk lærer) spurgte mig om jeg har sprog øre... hmm... tja, altså engelsk syntes jeg da selv det går helt fint med, fransk er da heller ikke den helt store katastrofe og tysk... ja det snakker vi ikke om ;) - så det er lidt svært at vurdere - men nu må vi se hvordan det går.

Idag skal vi igen have stille aften i baren. Syntes altid det er så hyggeligt med de stille aftener. Man kan hører rigtig god musik, nyde en øl eller to, spille et spil backgammon og bare få snakket lidt. Rigtig hyggeligt!

På torsdag er der "Syng dansk dagen". Nogen af jer har måske hørt om det før. Til jer der ikke har: Syng-dansk-dagen er et projekt der er blevet startet, for støtte op om dansk musik. DR spiller derfor 6 sange i radioen (tror det er kl. 12) og så kan alle skoler, arbejdspladser og hvem der ellers har lyst, stille ind og synge med. Nu kan man jo ikke sige højskole uden at sige sang, så selvfølgelig skal vi da også synge med!

Jeg føler lige pludselig der sker meget omkirng mig.
1) jeg er igang med at finde et projekt til EVS - det skal være fundet og ansøgt inden den 1 november
2) Mit projekt om latinamerikansk musik, skal snart fremlægges og jeg mangler meget endnu
3) Jeg er lige begyndt på spansk hvor jeg er 11 kapitler bagud
4) vi skal holde Halloween fest herude den 2 november - hvor jeg kommer til at planlægge det meste

Så hver gang jeg bare har 5 min for mig selv, så skal jeg gå igang med en af delene. Lidt stressende er det, men finder nok på noget...

Onsdag den 31 oktober kommer Tina og besøger mig. Tina er min kusine, men vi er næsten vokset op sammen, så det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg betragter hende som min søster. Glæder mig rigtig meget til hun kommer!

Håber i alle har det godt derhjemme og håber snart at se jer alle igen. Specielt dig Niels. (Niels er min storebror, der lige nu arbejder på Jamaica). Syntes du er alt for langt væk! Kom hjem!!! ;)

torsdag den 18. oktober 2007

Et trist farvel og fulde skotter

Så gik der ikke så lang tid før jeg bloggede ;)

Nu har jeg lidt bedre tid - torsdag sker der aldrig så meget herude, nogle af dem der kommer langt væk fra, tager allerede hjem torsdag og resten slapper bare af og lader op inden fredag, hvor der plejer at være knald på.

Skolen har mange lokaler der står tomme, så får at tjene lidt penge på det, lejer de tit værelser og nogle af skolens lokaler ud. F.eks har den unibank holdt en stor konference her for et par uger siden. Det er nogen gange lidt træls, men de fleste gange, skaber det bare lidt mere liv og det er jo rart nok. Men i denne uge har vi så haft 15, fra noget der hedder Farmers Youth, på besøg. Det er en flok skotter der er her for at lærer lidt om økologisk landbrug. De ankom i tirsdags og skal kun være her en uge. De var selvfølgelig i baren i tirsdags, da vi havde vores sædvanelige live musik i baren. Det var også sjovt nok, men de drak godt nok meget. På en normal tirsdag aften, sælger vi måske 1-2 kasser øl og i tirsdags solgte vi 8 og i hvert fald de 5 af dem gik udelukkende til dem. Men hyggeligt var det, og baren lukkede også først kl. 3:30 - jeg gik dog kl. 00

Onsdag var en sørgelig dag, Kian og Kemikalie Peter afsluttede deres forløb herude, så de vendte næsen hjemad. Kian bor dog i Århus, så ham skal jeg nok få mere med at gøre. Men nu er vi kun 5 danskere tilbage herude.

I mit liniefag, Verdensborger, er vi i øjeblikket igang med at skrive et projekt. Jeg har valgt at skrive om Latinamerikansk musik. Har altid syntes det var spændende og at musikken lød godt, men har aldrig rigtig haft mod på at kaste mig ud i at lærer noget om det, da meget at det jo forgår på spansk, men nu hvor jeg snakker så meget med Octavio (der kommer fra Mexico og derfor ved meget om både musikken og spansk), så er det ligesom lidt nemmere, har også allerede lært en del, men der er lang vej endnu.

Nu når vi lige snakker om spansk, så kan jeg vist lige så godt fortælle at jeg har skiftet liniefag fra verdensborger til spansk. Syntes timerne var meget kedelige og vil gerne lærer noget mere sprog. Kian og Peter gik begge på spansk linien sammen med Flemming, Kian og Peter, kan begge en del spansk, mens Flemming er nybegynder. Så her da de tog afsted, var der lidt bedre mulighed for at jeg kunne hoppe over på spansk holdet. Så det har jeg gjort.

Jeg har tidligere skrevet at jeg ville flytte til et enkelt værelse, så snart der blev et ledigt - men det tror jeg nu ikke at jeg gør alligevel. Lindsay er faldet lidt ned og nu har hun også støvet en kæreste op på skolen - så hun bruger det meste af sin tid ved ham. Det passer mig fint! Vi er også begyndt at få lidt mere sammenhold på gangen. Næsten hver dag kl. 15, efter undervisning, samles vi nogle stykker i vores fællesrum og holder kaffepause/lektielæsning. Det er super hyggeligt og meget lærerigt for os alle. Nogen kan hjælpe andre med engelsk, spansk, dansk og Octavio kan hjælpe mig med mit projekt om latinamerikanske projekt.

I weekenden tager jeg hjem til Århus - Bettina holder fødselsdag om fredagen og Marie holder fødselsdag om lørdagen. SÅ det bliver en hård weekend, men sjov ;)

tirsdag den 16. oktober 2007

"Sikke mange klokken slår" - tiden flyver

Undskyld, undskyld, undskyld at jeg ikke har blogget i så lang tid, men vores internet har været nede, så det har været lidt svært…

Men nu må jeg så blogge for hele ugen…

Fredag den 5 havde vi besøg af Ida – til jer der ikke lige ved hvem Ida er, så kender jeg Ida fra Århus og vi gik også i parallelklasse på Katedralen. Ida gik på Europahøjskolen i efteråret 2006 og har siden været ude at rejse med EVS (forklaring følger). I fredags var hun her så for at fortælle os om det. Det var smadder hyggeligt! Selvom vi dog ikke var helt så aktive, men jeg vandt i ludo ;)

EVS – European Volunteer Service – er en organisation, der så at sige ”bytter unge” over hele Europa. De har en database på nettet, hvor unge fra Europa, kan gå ind og søge efter projekter de vil melde sig til. Projekterne kan være alt fra at hjælpe til på et børnehjem eller hjælpe til på en kampagne for kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet. Projekterne findes i alle Europæiske- og Europa”venlige”lande – dvs ikke lande som Irak, men det var vist heller ikke lige der jeg planlagde at rejse hen. EVS betaler for rejsen derover og hjem, opholdet og så får man løn eller lommepenge, mens man er der.

Indtil videre er min plan at finde et projekt i Edingburgh i Skotland. Jeg skal bare lige have fundet et projekt der interessere mig og som gerne vil have mig. Men hvis alt går efter min plan, så tager jeg til Skotland i starten af februar og kommer hjem i starten af maj. Men nu må vi se. Verden kan nå at ændre sig mange gange endnu inden februar.

Fredag aften havde vi besøg af et Irsk band. Neils O´possum hed det. Det var super godt! Og bagefter var der selvfølgelig fest i baren.

Lørdag tog jeg hjem til Århus, jeg havde en aftale med Bettina, vi skulle bare tøse hygge og have en stille og rolig lørdag aften.

Søndag aften, skulle jeg skynde mig tilbage til skolen, da vi havde planlagt at male vores bar. Den er nemlig sort hele vejen rundt, og det er lidt små kedelig og meget koldt. Så vi har valgt at male noget af baren orange. Så blev det lidt hyggeligere.

Mandag fik vi en ny ”elev”, Thomas, vores 9.klasses elev der var her i praktik som højskolelærer. Han var rigtig flink, og vi var alle sammen ret triste da han skulle hjem fredag. Mandag var vi også nede og se en arkæologisk udgravning. Landboskolen er ved at bygge en ny hestestald og undervejs i byggeriet stødte de på nogle rester af en landsby. Så nu vrimler stedet med arkæologer. Når det nu lå så tæt på skolen, så skulle vi da lige ned og se det. Det var faktisk meget spændende, men vi skulle se det mandag morgen, og så går det spændende ligesom af ;)

Tirsdag, spillede Peter fra vores køkken i baren. (ja vi har mange Peter’er, Kemikalie Peter, Maskin Peter og Køkken Peter). Men han spillede nu rigtig godt og tiltrak et kæmpe publikum.

Onsdag skulle vi alle ud og se Friland – har jo været der en gang med mit gastronomi hold, men denne gang var det alle elever der skulle se det. Det skader nu heller ikke at se det igen…

Torsdag skete der ikke rigtig så meget, vi havde normal undervisning og slappede bare af.

Fredag var der midtvejsfest og nøj, hvor var det sjovt. Polakkerne havde fået til opgave at arrangere denne fest og det havde de gjort godt. Først havde de dækket op til at vi skulle sidde og spise i Laden (ikke en rigtig lade, men det kalder vi vores opholdsstue, fordi det er en gammel lade). Så kom der en pige klædt ud i fin kjole, med et fint forklæde på og på hovedet havde hun en krans lavet af blomster. Hun gik med et fad med brød og en lille skål salt. Polakkerne fortalte os, at det var en skik i Polen og Ukraine, at når man blev inviteret til store fester, så tog man et stykke af brødet, dyppede det i salt og spiste det. På den måde sagde man ”tak fordi jeg måtte komme” til værten. Senere skulle vi så spise, polske og ukrainske retter. Det smagte faktisk godt, men noget af det var lidt specielt – pandekager med kaviar, rødbede-flødeskums-sildesalat. Efter maden var der så festlege på polsk. Det vil sige kædedans anmass. Og alle de klassiske, stoledans, spis et æble hurtigst, ballondans, og alle de andre. Kl. 21 rykkede festen i Stalden (vores bar) og så var der ellers fest for alle pengene – det var helt vildt skægt. Alle havde det sjovt og var klar på bare at feste. Så det var super. Kom først i seng kl. 5 om morgen.

Lørdag var vi nogle stykker der ville i byen i Århus. Der var jo også landskamp i NRGI Park, så nogle ville derud og se det på storskærm, men de ændrede hurtigt deres mening, da det gik op for dem hvor koldt der var i lørdags. Så de tog på bar og så kampen, men vi andre tog op til Bettina (min veninde fra Århus). Da kampen var færdig, samledes vi alle deroppe, kl. 1 tog vi i byen, men der var godt nok mange mennesker over alt. Vi havde store problemer med at finde et sted at være, men endelig fandt vi et.

Søndag kom jeg så tilbage på skolen kl. 22 og troede, nu skulle jeg så slappe af og forsøge at indhente noget at alt det søvn jeg var gået glip af i løbet af weekenden, men jeg var knap nok nået tilbage på mit værelse, før jeg blev slæbt over i baren, hvor alle fra højskolen åbenbart festede fordi Thi Sei blev 21 år i går. Blev der dog kun til 23, så skulle jeg altså i seng.

Det var så hvad der skete i løbet af ugen, syntes godt nok der sker meget herovre og der er jo også kun dejligt nok. Folk bliver bedre og bedre til dansk og nu skal vi danskere snart til at passe på med hvad vi siger, for folk forstår os nu. Nu er de også begyndt at interessere sig mere for at lærer noget, når de nu kan lidt i forvejen og det sker på nogle meget sjove måder. Faye og Larry, et pensioneret ægtepar fra Canada, spiller skrabble på dansk, Nicole, en tysk pige på 22, skriver 2 smsér til hver af os danskere hver dag, Octavio, fra Mexico og Mona, fra Silkeborg øver dansk og Spansk ved at snakke og skrive dansk og spansk sammen. Octavio må kun snakke dansk og Mona må kun snakke spansk. Octavio og jeg er også begyndt at læse dansk sammen et par gange om ugen. På biblioteket har jeg fundet et letlæse bog til ham, og så læser han, jeg retter hans udtale og oversætter til engelsk hvis der er noget han ikke forstår.

Forsøger at blogge igen lidt tidligere næste gang, men nu må vi se om nettet kan holde sig kørende længe nok…

Billeder af ugen del 1

Arkæologisk udgravning - typisk arkæolog (i gummistøvler) der fortæller


Spor efter bålsteder og mødinger


Frederik og Thomas (vores praktikant)


Køkken Peter spiller i baren


Publikum - Praktikant Thomas i den røde til højre

Billeder af ugen del 2

Midtvejsfest - Ulla, vores forstander, har lige vundet en konkurrence i kostedans


The Gang - Mig, Køkken Mona, Frederik og Sofie - vi mangler bare lige Octavio, men han er taget hjem


Thi Sei - min dansepartner det meste af aftenen - han blev 21 i søndags


Det lykkedes Sofie at lokke selveste Kemikalie Peter på dansegulvet - det skulle lige foreviges - han gjorde det faktisk ret godt!


Thi Sei, Sofie, Mig, Mona og Frederik

Billeder fra ugen del 3

Vores bartendere for aften - Henrik (vores idrætslærer) og Kristian (forstander på Landboskolen)


Mona tænker "Save Me"


Nikolaj, Mona og Rodulph


Tamas og Sofie på dansegulvet


Shake it!!

Billeder af ugen del 4

Mig og Sofie


Sofie, Thomas, Mig og Grethe


Abel, der lige for en gang skyld er grønlænderstiv... tsk tsk lærer han det aldrig den stakkels dreng!


Afterparty på Thomas´ værelse. Her har vi køkken Mona og køkken Peter


Man er vel på højskole, så selvfølgelig kom guitaren frem ;)

torsdag den 4. oktober 2007

Sange i stereo og dårlig net

Hej igen, det er lidt længe siden sidt, men vores trådløse net har været nede her de sidste par dage...

I mandags kom der et band og spillede på skolen, Sange i stereo, hedder de og de var super fede. De spillede dansk blues, jazz, rock og tja... det var i hvert fald super fedt. Smider lige nogle billeder på, så kan i selv se.

Og tror det eller ej, men i morgen kommer der endnu et band og spille - et irsk band. Peter (som går her på skolen)'s søster, kender dette band og de har sagt ja til at komme at spille stort set gratis. Så det glæder jeg mig til. Lørdag skal jeg hjem til Århus, da jeg har en aftale med Bettina, men skal hurtigt tilbage til skolen, da vi skal male i baren på søndag. Er spændt på at se hvordan det kommer til at gå. For kommunikation er en svær ting herover, men det skal nu nok gå...

Billeder af Sange i stereo del 1

Aftenens to skønne bartendere


Forsangeren for Sange i stereo

Tja... musik

Octavio, Mona og Sofie

Sange i stereo

Billeder af Sange i stereo del 2

og publikum - der er tæt pakket

og der bliver danset


Mona og Octavio - som stod for min underholdning, da jeg stod i baren


Thi Sei, Lukas og Mona


Frederik

mandag den 1. oktober 2007

Fest i baren

Fredag tog jeg hjem, da jeg var inviteret til Siavash´s fødselsdag. Josephine kom hjem fra Københan og festede med os, sammen med Ida, Britt, Pernille, mig og så selvfølgelig Marie. Det var rigtig skægt - skønt lige at se folk igen...

Lørdag skulle jeg så tilbage på skolen, da jeg havde sagt ja til at stå i baren. Havde det nu ikke helt så godt efter fredag, men nu havde jeg jo sagt ja, så der var ingen vej udenom...

Men det var nu også rigtig skægt. Skulle stå i baren med Peter og Huan - Huan er fra mexico og uddannet tjener/bartender, så han havde en del sjove tricks. Polakkerne fik bundet noget vodka, kl. 2 var de alle sammen gået kolde og så gik den rigtige fest igang. Alle højskole elever var i baren, vi fik fyret op for noget dansk musik. Bla. Thomas Helmig, Kim Larsen og Tv2 og så blev der danset. Kom først i seng kl 5.

I aften kommer der et band og spiller over i baren, ved ikke så meget om det, for det er vist en overraskelse til os elever - ved det kun, fordi det er mig der skal stå i baren - så må fortælle jer om det en anden dag.

Billeder af baren del 1

Bordfodbold - Danmark mod kolonierne (Grønland)


Small talk i baren


Mig ;)

Huan og Susse


Huan og Lindsay

Billeder af baren del 2

SKÅL

Chisato og Frederik


Keiko og Peter


Kian, Thomas fra køkkenet og Flemming


Huan og hans elskede mexicanske vodka