Hej igen
Fredag den 7. december, stod jeg i baren med Peter – det var som altid meget hyggeligt, men vi var begge helt vildt forkølet, så kl. 00:00 fik vi to andre til at overtage for os. Lørdag fik jeg et lift at Peter til Århus. Dejligt – trængte til at komme hjem og slappe lidt af og sove i min egen seng.
Søndag kom jeg så tilbage til skolen igen. Der er ikke sket så meget herude. Vi har bare hygget os og set lidt film og gået en masse ture. Vi har jo sidste dag på onsdag, så nu forsøger man rigtig at nyde sin tid herude sammen med de andre.
Onsdag tog vi en tur til Århus for at stå på skøjter. Det var helt vildt skægt, nogle var bedre en andre, men det er jo også klart, når f.eks. dem fra Mexico aldrig har set en skøjtebane før. Dem fra Canada, Rusland og Japan styrede helt klart banen. Det var rigtig hyggeligt.!
Fredag den 14, havde vi julefest på skolen. Alle skolens medarbejdere havde taget deres familie med, så der var børn i tusindvis.
Kl. 17:30 skulle vi ned i spisesalen og have rigtig julemiddag, syntes lige jeg vil fortælle at jeg fik mandelgaven. Weee, pludselig bankede det på døren i spisesalen og ind kom vores viceforstander Uffe, klædt ud som julemand. Gud hvor var det skægt at se alle de børn, også hans egne børn… Han sang nogle sange med børnene og så sagde han at vi alle skulle gå ovenpå for der var en overraskelse til os. Og det skal jeg love for, deroppe stod et kæmpe juletræ, med levende lys. Så skulle vi jo alle danse om juletræet. Efter det, skulle vi synge ”Nu’ det jul igen” og mens vi gjorde det, løb vi rundt på hele skolen, det skal nok lige siges at vi var 150 mennesker til julefest og alle var med til at løbe rundt over hele skolen… lidt af en oplevelse…
Lørdag var der fælles julegaveshopping i Århus og lidt afslapning. Mandag var vores sidste helt normale dag på skolen.
Tirsdag var der dømt pakning og rengøring og afslutningsfest om aftenen. Vi skulle mødes kl. 16:30 til overrækkelse af højskolebeviser. Kl. 17:30 var der dækket fint op til middag i spisesalen. Her var der mange der holdte taler og andre sjove indslag. Der var også et indslag der hed blå bog. Vores forstander havde udpeget mig til at stå for vores blå bog og efter meget besvær havde jeg endelig fået den færdig. Så da jeg skulle dele den ud, sagde hun til de andre, at hun syntes de skulle give mig et kys når de fik deres blå bog. Så det fik jeg, et fra hver J
Efter middagen, havde vi i Bar-udvalget, sørget for en overraskelse. Vi havde købt 15 flasker champagne, så vi havde flydt stalden med lys og stillet glas og flasker frem. Så da de andre kom derover, samles vi i rundkreds og skålede og sagde tak for de 4 måneder sammen…
Skolen havde lejet et karaoke anlæg til senere på aften og det blev flittigt brugt.
Kl. 3 lukkede baren, da de fleste af os egentligt skulle tidligt op dagen efter, vi var dog lige nogle stykker der holdte ”Afterparty” midt i alle kufferterne i forhallen.
Onsdag morgen var der morgenmad fra kl. 7:30 til kl. 9 og så begyndte folk at smutte hjemad. Ej hvor var det sørgeligt at se folk trække af med deres kufferter og vide at man højst sandsynligt aldrig kommer til at se dem igen… men så er der jo heldigvis også dem man ved man kommer til at se igen, så det var også dejligt!
Nu er jeg så hjemme i Århus igen, lidt tomt og stille, i forhold til hvad jeg er vant til.
Niels kom hjem fra Jamaica i går, min mor og jeg var nede og hente ham i Billund. I dag har mig og ham været ude og købe de sidste julegaver, så nu sænker julefreden sig endelig over Ormslevvej 112…
I morgen, lille juleaften, kommer familien venner, Bodil og Torben, til vores årlige tradition med ost, rødvin, risengrød og trivial puisute (eller hvordan det staves).
Juleaften bliver holdt her på Ormslevvej, vi bliver: min mor, min far, Niels, min mormor og mig.
1. juledag går med julefrokost og så ”De unges” årlige drukbytur.
Den 26. skal bruges på afslapning og måske en tur i byen med Josephine, der er hjemme fra Djævleøen.
Den 27. har Niels fødselsdag, så der er stor middag herhjemme og så skal vi præsenteres for den nye kæreste Rikke.
Dagene indtil mellem den 27. og den 2. januar, skal bare bruges til afslapning og selvfølgelig nytårsaften.
Den 2. januar starter jeg igen i regnskab på Universitetet, men det bliver kort, for den 10. starter jeg på højskolen igen.
Så nu vil jeg holde juleferie fra min blog, jeg vender måske tilbage med nogle enkelte billeder og sådan, men det er ikke noget sikkert, ellers er jeg tilbage den 11. januar.
God jul og godt nytår!
Mange juleknus Line
lørdag den 22. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar