Så gik der ikke så lang tid før jeg bloggede ;)
Nu har jeg lidt bedre tid - torsdag sker der aldrig så meget herude, nogle af dem der kommer langt væk fra, tager allerede hjem torsdag og resten slapper bare af og lader op inden fredag, hvor der plejer at være knald på.
Skolen har mange lokaler der står tomme, så får at tjene lidt penge på det, lejer de tit værelser og nogle af skolens lokaler ud. F.eks har den unibank holdt en stor konference her for et par uger siden. Det er nogen gange lidt træls, men de fleste gange, skaber det bare lidt mere liv og det er jo rart nok. Men i denne uge har vi så haft 15, fra noget der hedder Farmers Youth, på besøg. Det er en flok skotter der er her for at lærer lidt om økologisk landbrug. De ankom i tirsdags og skal kun være her en uge. De var selvfølgelig i baren i tirsdags, da vi havde vores sædvanelige live musik i baren. Det var også sjovt nok, men de drak godt nok meget. På en normal tirsdag aften, sælger vi måske 1-2 kasser øl og i tirsdags solgte vi 8 og i hvert fald de 5 af dem gik udelukkende til dem. Men hyggeligt var det, og baren lukkede også først kl. 3:30 - jeg gik dog kl. 00
Onsdag var en sørgelig dag, Kian og Kemikalie Peter afsluttede deres forløb herude, så de vendte næsen hjemad. Kian bor dog i Århus, så ham skal jeg nok få mere med at gøre. Men nu er vi kun 5 danskere tilbage herude.
I mit liniefag, Verdensborger, er vi i øjeblikket igang med at skrive et projekt. Jeg har valgt at skrive om Latinamerikansk musik. Har altid syntes det var spændende og at musikken lød godt, men har aldrig rigtig haft mod på at kaste mig ud i at lærer noget om det, da meget at det jo forgår på spansk, men nu hvor jeg snakker så meget med Octavio (der kommer fra Mexico og derfor ved meget om både musikken og spansk), så er det ligesom lidt nemmere, har også allerede lært en del, men der er lang vej endnu.
Nu når vi lige snakker om spansk, så kan jeg vist lige så godt fortælle at jeg har skiftet liniefag fra verdensborger til spansk. Syntes timerne var meget kedelige og vil gerne lærer noget mere sprog. Kian og Peter gik begge på spansk linien sammen med Flemming, Kian og Peter, kan begge en del spansk, mens Flemming er nybegynder. Så her da de tog afsted, var der lidt bedre mulighed for at jeg kunne hoppe over på spansk holdet. Så det har jeg gjort.
Jeg har tidligere skrevet at jeg ville flytte til et enkelt værelse, så snart der blev et ledigt - men det tror jeg nu ikke at jeg gør alligevel. Lindsay er faldet lidt ned og nu har hun også støvet en kæreste op på skolen - så hun bruger det meste af sin tid ved ham. Det passer mig fint! Vi er også begyndt at få lidt mere sammenhold på gangen. Næsten hver dag kl. 15, efter undervisning, samles vi nogle stykker i vores fællesrum og holder kaffepause/lektielæsning. Det er super hyggeligt og meget lærerigt for os alle. Nogen kan hjælpe andre med engelsk, spansk, dansk og Octavio kan hjælpe mig med mit projekt om latinamerikanske projekt.
I weekenden tager jeg hjem til Århus - Bettina holder fødselsdag om fredagen og Marie holder fødselsdag om lørdagen. SÅ det bliver en hård weekend, men sjov ;)
torsdag den 18. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar