lørdag den 24. november 2007

Holá, Como estas? Tilbage fra Spanien

Så er jeg hjemme fra Spanien. Er lige kommet ind ad døren. Det var en super tur, men først skal jeg lige fortælle om ugen inden vi tog af sted:

Vi havde jo tre dags turnering med Rønde gymnasium og Rønde højskole. Vi havde ikke rigtig taget det hele så seriøst, vi vidste ikke rigtig hvad det gik ud på, men fra de andre skoler havde de jo trænet og var virkelig klar til kamp, da det gik op for os mandag, gik vi i skarp træning til tirsdag og onsdag. Tirsdag gik det også fint, der var kamp i:
- Bordtennis – har jeg nævnt, vi har en del kinesere og japanere herude? I hvert fald vandt vi det hele!

- Volleyball – Volleyball er åbenbart lige så populært i Polen, som håndbold og fodbold er herhjemme, plus Larry fra Canada har været volleyball træner i 30 år, så der fik de to andre skoler godt nok smæk! Det var lige før det var synd for dem.

- Backgammon og skak. Jeg spillede backgammon og vandt begge mine kampe. Weee! det gik også mere eller mindre fint for de andre - så det var okay.

- Basket – Vi har 4 på skolen (Hui, Chi Sei, Octavio og Lukas) der har spillet basket i mange år og er rigtig gode til det – så for mændene gik det okay, Pigerne fik lidt træning mandag aften af de 4 drenge, så de vandt lidt.

Onsdag var der så igen kampe, men denne gang kun i fodbold, vi havde et pigehold og 3 drengehold. Desværre blev 2 af vores bedste spillere skadet under opvarmning – lidt ærgerligt, så vi vandt ikke så meget. Men vores ”oldboys” hold, som vi døbte det, bestående af Peter på 37, Octavio på 28, Larry på godt 60, Thomas på 24, Hui på 28 og Armar på 28 vandt 6-0 over nogle knægte på 15-17, der spillede fodbold i deres fritid. Det var super sejt af dem!

Tilbage til Spanien:

Så lykkedes det os endelig at komme til Spanien – vores første stop blev i Granada. Vi startede kl. 05.00 hjemme fra Kalø, hvilket gjorde at jeg skulle op kl. 03:30 – PÆNT TIDLIGT! Kl. 05:00 kom en bus os kørte os til Ålborg lufthavn, hvor vi skulle lette med flyet til Malaga kl. 09:00. vi skulle flyve i 3 en halv time. Efter lufthaven skulle vi med offentlig transport til Granada. Det var en tur på ca. 3 en halv time og med flere skift, men endelig kl. 16:40 ankom vi til vores hotel.

Vores hotel: Sødt lille spansk hotel, med spejle og jomfru Maria-figurer overalt, plastik blomster og afskyelige gardiner – sådan som et hotel nu engang skal være!
Jeg boede sammen med Sofie og Mona – ”Slyngveninderne” som vores lærere kalder os ;) Vi fik en ”Suite” i 2 etager, med egen gårdhave, egne badefaciliteter og en fantastisk ”catwalk” trappe i hvidt marmor! (læs: Suite = et bedre værelse end de andre, Egen gårdhave = udgang til gårdhaven og et lille bur omkring døren, så vi kun kunne gå 30 cm ud i selve haven, Egne badefaciliteter = eget bad og toilet - det havde de andre nemlig ikke, trappen er god nok, den var i hvidt marmor)

Lørdag - første dag gik med at pakke ud, en kort byvandring og en gang fælles spisning på en lokal restaurant – man er vel på højskole ;)

Resten af tiden i Granada (lørdag til onsdag) gik med at se:

- Capilla Real – en kirke hvor Isabella, Ferdinand, smukke Filip og hans kone lå begravet.

- Gruppearbejde: Vi blev delt ind i grupper. Vi skulle finde et emne om Spanien - finde en plads, eller andet. Tage masser af billeder og når vi kommer hjem, skal vi fremlægge det for den gruppe der er i København. I vores gruppe har vi valgt at have om Plaza Nueva (vores mødested hver morgen), vi vil fortælle lidt om bygningerne omkring pladsen og lidt om stemningen på pladsen. Vi brugte vores tid på at sidde og slikke sol på Plaza Nueva og fornemme stemningen, ret dejligt når der er 20 grader.

- La Catedral – en stor flot kirke.

- La Alhambra – en gammel arabisk bydel.

- Generelife - en park omkring La Alhambra

- Spise på forskellige restauranter – vi var ikke altid lige heldige, men i tirsdags gik vi alle på en kinesisk restaurant, hvor vi fik forret, hovedret, dessert, drikkevare, og en kinesisk udgave af ”en lille en til halsen” for 5,5 Euro, ca. 41,25 Dkk – lige til at overskue!

- Nogle aftener var vi nogle stykker der lige fik en enkelt øl inden sengetid, endten på hotelværelset eller på den lokale bar ;)

- Vi har også set en masse andet, men kan ikke huske navnene på alting.

Onsdag morgen tog vi fra Granada og med bus mod Nerja – en lille hyggelig turistby, der ligger helt ude ved sydkysten (så der var dejlig varmt). Hotellet havde lavet koks i bookingen, så Mona, Sofie og jeg var så heldige at vi fik en luksus lejlighed: 3 værelser, eget køkken, kæmpe stue, tagterrasse med havudsigt. Rigtig lækkert og utroligt at vi kan være så heldige 2 gange!

Fordi, der var eget køkken, kunne vi jo selv lave morgenmad og nogle gange også frokost (fik jeg fortalt at Mona arbejder i vores køkken… personlig kok… Sådan!), det var rigtig hyggeligt at lave frokost og så tage det med op på tagterrassen, hvor der var udsigt over meget at byen. Og så var det jo også billigere ;)

Onsdagen gik med at pakke ud og så skulle vi rundt og se lidt på stranden, men det var lidt svært, da stranden nogle steder er privat ejet og folk har sat hegn og murer op for at holde folk ude. Så det resulterede i en god omgang klatring, men vi slap dog alle levende fra det… og om aftenen var der så fælles spisning igen ;)

I Nerja (onsdag til lørdag) har vi:

- Været på byvandring i Nerja

- Været ude at bade, jeps, du læste rigtig… vi var nede og bade en dag, vandet var godt nok koldt, men det skulle jo prøves…

- Slikket helt vildt meget sol, endten ved stranden eller på vores tagterrasse

- Holdt ”fest” i vores ”pent-house-tag-terrasse-lejlighed” – hele banden (inklusiv lærerne) kom forbi og fik en øl eller mange, nogle gik i byen bagefter og andre gik i seng – men hyggeligt var det!

- Været på vandretur til en lille bjerglandsby – Frigiliana. Jeg tog dog bussen derop, vandreturen varede 4 timer og gik gennem kløfter og over bjerge, så jeg sprang over. Jeg kom til Frigiliana 2 timer før de andre, startede med at gå lidt rundt for mig selv, men så stødte jeg ind i en flok danske turister, der gik rundt med en dansk guide – jeg spurgte om jeg måtte gå med og det måtte jeg gerne, så fik en lille rundvisning mens jeg ventede på de andre.

- Været på karaokebar – hvor Mona og Flemming gav den for fuld skrue i blandt andet: Oasis – Wonderwall, Elton John – Can you feel the love tonigth og Frank Sinatra – My Way. Det var super skægt!

- Været på kinesisk restaurant igen – vi ville gerne spise sammen alle sammen, men når vi er 19, kan det være lidt svært at finde bor til os på de mere populære steder. Så vi måtte på kinesisk igen. Vi blev dog lidt nervøse, da vi fandt ud af at vi var de eneste kunder i biksen og efter vi havde bestilt, løb de over på den anden side af gaden og købte ind. Lidt specielt, men maden var ikke noget at klage over…

Selvom det er dejligt at være ude at rejse, så er det alligevel også dejligt at være hjemme igen. ”Ude godt, hjemme bedst” – som man siger… Det har været en rigtig skæg tur, har oplevet så meget nyt og lært rigtig meget. Men nu kan jeg snart heller ikke rumme mere i hovedet. Man er komstant sammen her og snakker hele tiden sammen. Det lyder mærkeligt, at jeg siger det når jeg går på højskole, men på højskolen er vi jo 100 elever, så det er ikke altid at man lige har timer sammen eller sidder ved siden af hinanden når vi spiser, men på denne tur er vi jo kun 19 og her er vi HELE TIDEN sammen. Så bliver man lidt træt til sidst… Men misforstå mig ikke. Det har været en kanon tur!

Vi landede i Ålborg kl. 17 og så var der lige 2 timers bustur tilbage til Kalø - stemningen i bussen var lidt flad (vi var alle kanon trætte) lige indtil vi ankom til Kalø, hvor der stod en velkomst kommite (Københavner-gruppen) klar til at modtage os. Det var rigtig dejligt at se dem igen!

Havde aldrig været i Spanien før, så havde glædet mig rigtig meget til at se det. Må sige at jeg også er imponeret at Spanien på nogle områder, men til gengæld også rigtig skuffet på andre. Maden f.eks. har da altid troede at spanierne var gode til at lave mad. Ved ikke om det var os der var uheldige, men de fleste steder vi kom ind, var det godt nok ikke noget at råbe hurra for. For det første skulle man være rigtig heldig, hvis man fik, bare lidt salat til, for det andet skulle man være endnu mere heldig, hvis salaten ikke skulle være søbet ind i olie, eddike og andre underlige ting. Ofte når vi fik kød, var det ikke ordentligt stegt og værst af alt… der var INTET krydderi på noget at det mad vi fik og det plejer ellers ikke ligne mig at sige sådan, jeg plejer gerne at skulle have ”smagsløst mad” som Niels plejer at kalde det. Så hvis jeg siger det mangle krydderi, så er det virkelig slemt. Det var lidt skuffende.

Derimod deres natur, den blev jeg meget overrasket over. Den var godt nok flot. Vidste godt der fandtes bjerge i Spanien, men vidste ikke de var så smukke. Har taget rigtig mange billeder af de bjerge, for de var da bare fantastisk smukke… kun slået af havet - lige meget hvor man tager hen på jorden, så er havet altid utroligt smukt! Så det har jeg også taget rigtig mange billeder af ;)

Selvom der både var gode og dårlige ting, så er min samlede oplevelse at Spanien helt sikkert er et land jeg har lyst til at besøge igen.

Har en mase billeder jeg vil vise jer, men er, som sagt, lige kommet hjem og er mega træt, så dem må i vente med at se til en anden dag... Nu skal jeg i hvert fald i seng - i min EGEN seng! Godnat!

tirsdag den 13. november 2007

Valgmøde, sport og Spanien

Denne gang gik det ikke så længe før jeg fik skrevet, men nu er vores uger også ved at være lidt mere normale igen. Der var godt nok stress på en overgang. På en måde træls, men på en anden måde også rigtig dejligt, for så sker der virkelig noget.

I torsdags var der valgmøde på skolen. 5 lokale politikere var her, en fra Sf, en fra de Konservative, en fra Social demokratiet, en fra Radikale Venstre og en fra Ny Alliance. Det var spændende at høre hvad de hver især havde at sige og så har jeg heller aldrig været til valgmøde før.

Fredag var der undervisning og bagefter prisoverrækkelse. Europahøjskole udeler hvert år en pris for at have bidraget mest til verden (tror jeg). Denne gang gik den til den russiske journalist Anna Potolski – hun blev myrdet for nogle måneder siden, men inden, nåede hun at starte sin egen avis – så pengene der fulgte med prisen gik til denne avis. Var desværre ikke selv med til overrækkelsen, da jeg skulle med Sofie til Kolding, hvor vi skulle besøge en af hendes veninder og i byen. Har aldrig været i Kolding, så det var endnu en oplevelse.

Lørdag tog jeg toget tilbage til Århus, hvor jeg var social med familien, da jeg ikke kommer hjem de næste mange weekender. Rejser jo til Spanien på lørdag, kommer hjem lørdagen efter, weekenden efter igen har vi kæmpe fest herude, som jeg skal være med til at planlægge da jeg er den del af elevforeningen. Så det var rart lige at se familien. Skal dog hjem igen onsdag, da jeg har en tid på hospitalet.

Hvert år mødes Europahøjskolen og Rønde Højskole i en sportsturnering og det startede så i går. Det er turneringer i mange sportsgrene, f.eks badminton, bordtennis, fodbold, basketball, volleyball, løb… og så de knapt så meget sports-agtige turneringer: Skak, backgammon og trivial puisutie. Jeg har meldt mig til backgammon og så er jeg bare heppekor for resten… I dag var det løb og badminton der løb af staten – desværre havde vores lærer Henrik bare lige glemt at fortælle os at Rønde Højskole er en idrætshøjskole… Hmm… Nå men tror måske vi har en chance for at banke dem i basketball, da vi har 4 på skolen der har spillet basketball siden de var barn.

Glæder mig til vi skal af sted til Spanien – vil lige benytte lejligheden til at fortælle at der er 23 grader i Granada lige pt. – bare lige til dem der er interesseret ;)
Vi starter med at bruge 4 dage i Granada og så tager vi bagefter videre til en anden by (som jeg lige har glemt navnet på) og bliver der i 3 dage og så går turen hjemad. Vi skal køre herfra på lørdag kl. 05:00 om morgen, fordi vi skal flyve fra Ålborg… hmm, ved ikke lige helt hvorfor… måske har lærerne ikke tænkt på at vi tilfældigvis bor LIGE ved siden af Århus lufthavn og derved kunne spare os for en bustur til Ålborg, men dem om det! Jeg glæder mig i hvert fald og har været så optimistisk at jeg har pakket mit badetøj ;) som Peter sagde ”Jeg skal nok få det brugt… om jeg så skal tage det på i bad…”

På torsdag kommer Tina og besøger mig, det fik jeg vist også skrevet at hun gjorde en onsdag for noget tid siden, men det lykkedes ikke helt – vi blev begge ved med at aflyse, men nu håber jeg det lykkedes på torsdag.

Får måske ikke lige skrevet så meget mere i denne uge – vil prøve, men ikke nogen garanti og mens jeg er i Spanien bliver det måske også lidt svært at finde adgang til nettet, men så skal jeg i hvert fald nok få skrevet noget når jeg kommer tilbage.

Nå i tilfælde af at jeg ikke får skrevet: Kan i nu havde det godt i DK, skal nok tænke på jer når jeg sidder på en bar, i 23 graders varme og drikker Piña Colada… Adios Amigos!

torsdag den 8. november 2007

Billeder del 1

Mona aka Jack Sparrow

Tilo, vores japanske heks


Chi Sei og mig

Mig og Keiko


Mig og Bettina

Billeder del 2

SKRÆMMENDE - Thomas fra køkkenet - eller Thomas the Vampire

Chisato i "Yukata"


Den afghaniske stand


...og den mexicanske...


...den grønlandske stand...

Billeder del 3

Spæk og andet "godt" fra Grønland

Noget af USA og Canada's stand


Hui og Yan - vores kinesiske kæreste par


Larry og Slavas stand


Den asiatiske stand - de var så flotte i deres kimonoer

Billeder del 4

Slava og Larry der sang en sang på engelsk, russisk og dansk

Grønlænderne fremlagde om forholdet mellem Grønland og Danmark...

...og sang deres nationalsang...


...og så skulle vi lege grønlandske børnelege


Grønlandske masker

Halloween fest, høstning og Verdens Bazar

Hej igen, det er vist ved at være noget tid siden... Det skyldtes både skolens internet og mig selv... Men nu lykkedes det endeligt at få skrevet lidt igen ;)

Tirsdag d. 30 oktober, var lærerne på kursus, så vi havde salsa om eftermiddagen, det var rigtig sjovt, vi har jo danset lidt salsa før, men det var kun lidt begynder sjov, denne gang var det lidt mere seriøst. En af dagene skal vi på Salsatek i Århus. Det glæder jeg mig helt vildt til...

Onsdag, fik vi at vide at vi skulle mødes efter frokost og at vi skulle have meget praktisk tøj på, meget gerne gummi støvler. Vi undrede os alle over hvad der skulle forgå... Da vi så skulle mødes, fik vi at vide at vi skulle HØSTE... Ja vi deler jo ikke lokaler med en landboskole, for sjov. Så vi skulle ud og høste gulerødder, pastinakker, bladselleri og knold selleri... Det var helt vildt skægt, for vi højskole-folk aner jo intet om at høste, men det lykkedes nu da alligevel. Bagefter var der så varm kakao og chokolade boller - rigtig højskole hygge!!!

Om aftenen var det jo Halloween, og vi har jo 4 fra Nordamerika på skolen, så det skulle ikke bare springes over, hele skolen var pyntet op med spøgelser, edderkopper, lys og andet godt og kl. 00, gik de 4 Nordamerikanere rundt og bankede på alle vores værelser....

Torsdag var der igen afslapning inden den store fest dag - fredag...

Fredag eftermiddag har vi normalt noget der hedder "Udeblik" - det handler om at se ud i verden og lære noget om andre kulture... denne fredag handlede det traditioner, da vi jo da selvfølgelig skulle holde Halloween fest om aftenen. De 4 Nordamerikanere havde fået arrangeret at vi skulle skære græskarlygter og snakke om traditionerne bag Halloween. Det var meget sjovt og meget spændende... Festen om aften var også rigtig sjov, mange havde været rigtig kreative. Og Bettina kom og besøgte mig og var med til festen. Rigtig sjovt.

Lørdag tog jeg hjem til Århus hvor jeg slappede af og ladet op til ugen...

Mandag startede vi på noget vi kalder "Verdens Bazar". Det gik ud på at vi blev delt op i nogle grupper efter vores kontinenter: Østasien, Europa, Amerika, Afrika, Mellemøsten og så videre...
Så skulle vi holde en form for messe, hvor vi skulle præsentere alt muligt fra vores land, det vil sige: Mad, Nationaldragter, Kunst, Kultur, Traditioner, Danse, Musik, Skikke, Lege og så videre... Vores gruppe var så lidt svær, for vi var jo i gruppen Europa, det vil sige: Danmark, Ungarn, Frankrig og Tyskland og så meget har vi altså heller ikke tilfælles - så vi besluttede at lave et skuespil om Europas historie og så nogle plancher fra hver vores land og en ret fra hver vores land.

Vi havde både mandag og tirsdag til at lave noget og så skulle vi holde bazar'en onsdag efter frokost. Egentligt skulle jeg havde været på hospitalet onsdag eftermiddag og det var jeg rigtig muggen over, men heldigvis ringede de fra hospitalet og spurgte om jeg havde mulighed for at komme næste onsdag istedet, da de var ramt af sygdom... Weee så kunne jeg være med. Dejligt!

Det var helt vildt spændende at se de forskellige kulture, Grønland havde selvfølgelig skaffet spæk, klipfisk, sælkød og en masse andet meget specielt. Asien havde lavet noget stegt kylling og noget andet som jeg ikke lige kan huske. Mexico havde lavet tortilla, guacamole og en masse andet godt, Nordamerika havde lavet pandekager med ahornsirup - mmmm, og appelpie. Det var en super fed ide og alle havde gjort så meget ud af det...

Vi har en russer på skolen, Slava. Ham og så Larry fra Canada, går meget op i ishockey. Så det var gået sammen og lavet et skuespil om hvor meget Canada og Rusland egentligt har tilfælles. Det var virkelig super fedt lavet!

Dagen sluttede af med at vi skulle udenfor og slå til en pinatta - det er næsten det samme som når vi slår katten af tønden, men deres pinatta er en kugle med 7 pikke på - en hvor hver af de syv døds synder: Stolthed, Grådighed, Begær, Frådseri, Vrede, Misundelse og Dovenskab. På den måde lærte man børn at hvis de bekæmpede disse 7 ting ville de få en belønning i form af slik...

Det var en rigtig god dag, lærte rigtig meget og vi snakkede alle om at vi næsten burde invitere en masse, så de kunne komme ud og se hvordan resten af verden lever...

Det bliver stadig sjovere og sjovere for hver dag der går herude, nu begynder folk at lære så meget dansk at man kan begynde at opbygge et venskab til dem, forhen var det jo lidt svært at blive mere end bekendte, når man knapt nok kunne kommunikere - men nu går det bedre. Det er helt utroligt hvor hurtigt, nogle af dem herude kan lære. Der er så også et par stykker der ikke lærer noget som helst, men det er de selv udenom, man lærer altså ikke at SNAKKE dansk ved at sidde på sit værelse med næsen i en bog...

På lørdag i næste uge, tager jeg afsted til Spanien... Vi skal på studietur... Glæder mig. Desværre bliver vi bare delt op i 2 grupper. Den ene gruppe er dem der skal lære dansk, de skal til København og os danskere, plus grønlænderne (ved íkke helt hvorfor de ikke også skal til København, når de også skal lære dansk) skal til Spanien, først malaga og bagefter til Granada. Har aldrig rigtig været i Spanien, så det glæder jeg mig til at se, og nu er jeg jo også gået i gang med at lærer spansk - så det gør det jo ikke ringere...

I aften er der valgmøde på vores skole. Fem lokale politikkere kommer og skal diskutere... Det bliver spændende...